Sådan bevarer du en sund hjerne i et sundt legeme – langt oppe i alderen

Når vi bliver ældre, betaler vi regningen for den livsstil, vi har ført som børn, unge og midaldrende. Men det aldrig for sent at sadle om og blive sundere, siger læge Henning Kirk, som er forfatter til bogen ‘En kort guide til et langt liv’.


Vi bliver ældre og ældre, og mange af os bliver også sundere og sundere. Der har aldrig været så mange seniorer, som er fysisk aktive, løber, cykler, går til roning, dans og motion eller rejser den halve verden rundt og bliver inspireret i mødet med nye kulturer og vaner. 

Men selv om den del af befolkningen, der har mere livserfaring end de fleste, lever mere og mere aktive og udfordrende liv, kan de roligt sætte endnu mere blus under motionen og oplevelserne. For vores høje materielle og teknologiske niveau her i Danmark gør, at vi generelt cykler og går for lidt, tager bilen for ofte og bruger for meget tid på passiv underholdning i vores fritid. 

Et forældet og sundhedsskadeligt alderdomsbegreb 

I stedet bør vi udfordre os selv noget mere, lyder budskabet fra Henning Kirk, som er læge, ekspert i gerontologi og forfatter til flere bøger om alderdom – senest ‘En kort guide til et langt liv’, som udkom igen i en revideret udgave i foråret 2017. 

Han har selv lige rejst sig fra computeren, hvor han har taget sine daglige minutter med at øve sig på det franske sprogs gloser og grammatik, og spørger man ham, så bør vi med den viden, vi har i dag, gentænke hele vores måde at se alderdommen på: 

“Vi har en forældet måde at tilgå alderdomsbegrebet på. Man har i århundreder ment, at det var sundest at tage den med ro, når man kom op i årene, fordi man havde en forestilling om, at man har en bestemt mængde livskraft, som man skulle passe på med at bruge op. Det vidner et meget brugt udtryk som “Husk lige, at du ikke er 30 år længere!” om. Virkeligheden er, at det forholder sig stik modsat: Man har ikke en kvote af livskraft, som man skal spare på. Tværtimod får man mere livskraft, når man er aktiv, og det gælder både det fysiske og det mentale område. Jo mere, man sørger for at få sin daglige motion og udfordrer sin hjerne med ny viden, interessante samtaler med andre mennesker, mentalt krævende arbejde, læsning, mv., jo større chance har man for at holde sig rask og frisk i både kroppen og hjernen langt oppe i årene,” siger han. 

Brug din hjerne og forebyg demens 

Henning Kirk henviser til studier, der viser en sammenhæng mellem risikoen for at udvikle demens som gammel og hvor meget, man har udfordret sig selv intellektuelt gennem livet. Studierne dokumenterer, at folk med en høj uddannelse, som har haft arbejde, hvor de har skullet bruge deres intellekt i det daglige, har mindre risiko for at blive demente, når de når en fremskreden alder, ligesom fysisk aktivitet også reducerer risikoen. Men hvad hvis man ikke har et arbejde, hvor hjernesvingningerne jævnligt sættes i rotation – kan man så kompensere ved at udfordre den øverste etage i fritiden? Det kan man meget langt henad vejen, understreger Henning Kirk, og her skal man især have fokus på sprog og musik:

“Vi mennesker har en fantastisk sproglig kapacitet i vores hjerner. En af de bedste måder at holde hjernen frisk på er ved at lære fremmedsprog. Genoptage sit skoleengelsk, eller melde sig til et kursus i italiensk for begyndere. Det er fantastisk stimulerende for hjernen, og det samme gælder for musik. Man skal lytte til meget musik, og man skal ikke være bange for at høre noget, man måske umiddelbart ikke lige synes lyder spændende eller ligner det, man normalt hører. Lad være med at slukke for radioen, hvis de spiller noget musik, du ikke selv ville sætte på, og grib i stedet muligheden for at lære noget nyt at kende.”

Det er aldrig for sent

I dag ved vi meget mere om, hvor stor betydning, det liv, vi har ført helt fra barnsben har for, hvor lang, god og sund en alderdom, vi får. Men der stadig mange danskere, der i deres dagligliv undervurderer betydningen af motion, god, varieret kost og at man holder sig til et moderat alkoholforbrug samt kvitter smøgerne. Heldigvis er der ikke nogen fast aldersgrænse, hvorefter man kan sige, at det er for sent at begynde at leve et liv, som er sundere for vores kroppe og hjerner – men jo tidligere, du sadler om, jo bedre er det, siger Henning Kirk: 

“Man vil altid kunne få fordele ud af at begynde at leve sundere, men det er klart, at jo tidligere, du beslutter dig for at ændre din livsstil til det bedre, jo større helbredsfordele vil du kunne opnå. I dag ved vi, at konsekvenserne af f.eks. fysisk inaktivitet er meget værre, end vi tidligere forestillede os, så det er bare med at komme op på cyklen eller ud at gå, selv om det selvfølgelig er mere nemt og bekvemt – og derfor fristende – at lade sig transportere i en bil,” lyder det fra den 70-årige læge, som selv lever godt op til sine egne anbefalinger: Han løber, cykler, dyrker gymnastik og går ture for at holde sig i form – og lærer fransk, skriver bøger, holder foredrag og sørger for at have inspirerende samtaler og diskussioner med andre mennesker for at holde hjernen skarp.

Læge og forfatter Henning Kirks råd til en god alderdom

· Dyrk motion og tag cyklen i stedet for bilen
· Spis sundt og varieret
· Hold op med at ryge
· Drik evt. et glas rødvin eller to om dagen – der er studier, der tyder på, at det kan reducere risikoen for blodpropper og virke forebyggende på demens
· Lær et fremmedsprog, eller genoptag et af de fremmedsprog, du lærte i skolen
· Rejs ud i verden og mød nye mennesker
· Tal meget med andre – også folk, du er uenig med
· Hør musik og sluk ikke for radioen, hvis de spiller noget, der “ikke lige er dig” – brug i stedet muligheden for at lære ny musik at kende
· Skru ned for passiv underholdning og brug mere tid på
at lære noget nyt hver dag
· Bevar eller genfind din barnlige nysgerrighed – den er bogstaveligt talt en af dine sundeste egenskaber 

Indlæg oprettet 15

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen
Danish DA English EN German DE